Kirsten Christensdatter

  Notater:

Kjesten var en statelig dame, selvom hjemmet i "Fonager" var gammeldags. Under loftet var der hylder med store mælkefade, hvor mælken stod samlede fløde, og nok også støv.
Vindingboerne så meget op til Kjesten, ikke mindst for hendes brudeudstyr med frynsede håndklæder der på den tid, blev anset for noget særligt fint.En sommerdag i høbjergningstiden i Væggemose eng, hvor høbjergningen var noget besværlig, man kørte ud tidlig morgen, og ved aftenstid vendte man tilbage med læs, var Kjesten særlig fint pyntet, da ville hun til Ringkøbing for at betale skatter. Hun kørte med vognen til engen, for derefter at begive sig til fods til Ringkøbing, fik forrettet sit ærinde, og var betids nok tilbage til at køre med hølæsset hjem. Man kunne gå i gamle dage. Da hun som gammel kone var i Fredericia
for en kræftlidelse i det ene øje, skrev hun efter endt kur til sin mand, at hun var rask nok til at gå hjem. Pæ Bak kørte dog ned ned og hentede hende i åben hestevogn.
NAMR Kjesten Simmelkjær

Kirsten blev gift med Peder Iversen Bak, søn af Iver Pedersen og Mette Jensdatter. (Peder Iversen Bak blev født i 1761 og døde i 1854 i Fonager, Vinding sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt, Danmark.)